For arbejdsgivere
Har du én eller flere medarbejdere, som du gerne vil have opkvalificeret indenfor det danske sprog, har vi en bred vifte af muligheder.
Vi tager en snak med Jer omkring udfordringer og behov, og vil ud fra disse komme med et forslag til en løsning. Om det drejer sig om at få medarbejderen tilmeldt et af vores almindelige forløb, et virksomhedsforløb, mentorforløb eller noget helt andet. Vi skal nok finde en løsning!
Som arbejdsgiver kan du være med til at understøtte dine medarbejderes kompetencer i dansk og sikre fælles succes for virksomheden.
Virksomhedsdansk
Vi har sammensat en vifte af muligheder for støtte til virksomhederne i Holstebro, Lemvig og Struer kommuner.
Er du interesseret i at få materiale eller høre mere, kan du kontakte vores virksomhedskoordinator Anni Kamstrup på tlf. 96113905 eller anni.kamstrup@holstebro.dk.
Da mulighederne også afhænger af den enkeltes danskret, har vi brug for oplysninger om fødselsdato, navn, adresse og telefonnummer på hver potentiel deltager.
Virksomhedstilbud
Virksomhedshold
Har man selv - eller en gruppe af virksomheder - en gruppe af medarbejdere med nogenlunde samme danskniveau, er der mulighed for at have undervisningen på virksomheden – og i øvrigt tilpasse den virksomhedens behov for tidspunkter.
Sprogstøtte
Sprogstøtten retter sig mod den enkelte virksomheds/den enkelte medarbejders aktuelle behov, og kan gennemføres helt ned til én til én. Se video fra projektet her
Mentoroplæg
Mentoroplægget henvender sig først og fremmest til de af virksomhedens medarbejdere, der er kolleger til de udenlandske medarbejdere, og som arbejder sammen med disse. Oplægget fokuserer på f.eks. arbejdspladskultur og kulturforskellenes betydning, samt på hvordan man bedst yder sproglig støtte til udenlandske kolleger.
Danskret
Dine medarbejdere kan være omfattet af en ret til gratis danskuddannelse. Derfor vil det næsten altid være relevant for os, at undersøge om de har en gældende danskret, når vi skal se på, hvilket tilbud der er det bedste for Jer og medarbejderen. Vi har dog også tilbud til de, der ikke har mere danskret.
Her kan du læse mere om danskret