adgangforalle.png
 

Studiemiljøet

Studiemiljøet er et vigtigt grundlag for undervisningen og kursisternes dagligdag på Sprogcentret. Her lægger vi vægt på at skabe et mangfoldigt og inspirerende miljø, så hver enkelt kursist kan pleje sine interesser, ønsker og behov. Først og fremmest skabes studiemiljøet af kvaliteten i undervisningen og de kammeratskaber der opstår på og imellem holdene, men ydermere er studiemiljøet også de ydre rammer, som både kursister og ansatte færdes i til hverdag. Rammerne defineres af f.eks. hyggekroge til pauserne, biblioteket og det åbne studiecenter samt de fælles begivenheder, der finder sted på Sprogcentret i løbet af året.